Bryllupspakken er et hit


Frem for at forære brudeparret en gave fra deres ønskeliste, kan det være en anderledes og mere personlig gave at forære dem en bryllupspakke allerede inden brylluppet. Bryllupspakken kan indeholde dejlige ting der kan bruges på selve dagen, eller aftenen inden. Det kan også være en gave til bryllupsrejsen, der skal kunne blive pakket ned i kufferten inden brylluppet. Kort sagt, så behøver bryllupsgaven ikke at blive givet til selve brylluppet, hvis parret kan få glæde af gaven på selve dagen. Ofte har brudeparret haft travlt med at planlægge dagen og har måske glemt at nyde processen og hinanden i travlheden. Hjælp dem med at huske på det ved at forkæle dem med en lækker bryllupspakke.

Personlig bryllupspakke til de nygifte

Vil man gerne forkæle brudeparret, kan man allerede inden den store dag, forære dem en bryllupspakke der skal bruges på dagen. Landhusets bryllupspakke Luksus indeholder en kagespade med personlig indgravering, der kan bruges til udskæring af bryllupskagen, en gæstebog med navn og dato, som bryllupsgæsterne kan skrive en hilsen i, og to indgraverede champagneglas, der kan bruges til deres første skål som ægtepar. Landhuset har også denne bryllupspakke, der ligesom den anden bryllupspakke indeholder en gæstebog til brylluppet, to champagneglas og en kagespade – alle med personlig indgravering. Bryllupspakken kan findes frem til alle festlige lejligheder i fremtiden, og naturligvis til alle bryllupsdage fremover.

Find en skøn gave til brylluppet

Vil du ikke bare give en gave fra ønskelisten, skal det måske være dig der finder på den perfekte og personlige gave til brudeparret. Har de et citat, der har fulgt dem gennem årene sammen eller måske nogle særlige kælenavne for hinanden, ville en indgravering med disse helt personlige navne, gøre gaven til noget ganske særligt.

Som brudepar vil man gerne have en gave der falder i ens personlige smag, og som er givet med omtanke og kærlighed. Er parret glade for vin, kan det være at de skal have et par flotte hvidvinsglas med personlig indgravering. Har parret derimod altid friske blomster på bordet, kan det være at deres bryllupsgave skal være en flot vase, der kan pynte på bordet. Naturligvis med en indgravering af deres bryllupsdag. Se flere gode gaveideer til bryllup her.

Sådan finder du den personlige bryllupsgave

Tænk på brudeparret. Er de eventyrlystne eller har de en fælles hobby? Har de små børn, eller er de helt fri for forpligtelser? Alle disse faktorer spiller ind, hvis du gerne vil finde en mere personlig gave til parret, der ikke skal være kongeligt porcelæn eller køkkenmaskiner. Går parret meget op i at lave gode drinks, brygge god kaffe eller at servere et formidabelt ostebord, kan det være at de skal have kaffekrus eller whiskeyglas med en personlig indgravering. Sammen med de personlige glas, kan du lave en kurv med lækkerier, der passer til deres interesser og kan være en del af mange hyggelige stunder i fremtiden. Til et par med passion for gode vine, kan gavekurven indeholde lækre vinglas, et par gode flasker vin, en vinkaraffel og nogle snacks der komplimenterer vinene.